Vent venligst ...


Loading...

Opsætning i PrestaShop

1. Information om betalingen i PrestaShop

Du kan finde information om betalingen ved at finde ordren i PrestaShops administration. Se et eksempel på billede 1.


Her finder du bl.a. disse oplysninger:


  • Bamboras transaktions-ID
  • Valutakode
  • Betalingsdato
  • Fraud Fighter-notifikationer
  • Korttype
  • Beløb


Derudover er der et link til din administration i Bamboras betalingssystem, hvor denne betaling kan findes frem og behandles. Betalingen vil i administrationen have samme ordre- og transaktionsnummer som angivet på ordren i PrestaShop.

2. Indstillinger til Bamboras betalingsmodul i PrestaShop

Vælg Modules i menuen, find Bambora-modulet, og klik på ’Configure’ for at finde modulets indstillinger.


Merchant number

Dit forretningsnummer modtaget af Bambora. Dette finder du under menuen Indstillinger -> Betalingssystemet, når du er logget på Bamboras administration.

Window state

Vælg, om betalingsvinduet skal vises i Overlay (et vindue, der åbnes oven på hjemmesidens vindue) eller i Full screen. Som standard anbefales Overlay, så kunden hele tiden kan se butikkens layout, der befinder sig bag ved betalingsvinduet.

Window ID

Vælg, hvilken version af betalingsvinduet der vises. Du kan oprette forskellige betalingsvinduer i din Bambora-administration i menuen Indstillinger -> Betalingsvinduet. Det kan være nyttigt, hvis der f.eks. skal stå noget andet ved de udenlandske kunder, hvis du vil vise forskellige logoer eller have andre indstillinger for gebyrpålæggelse. 

Remote API

Hvis du aktiverer Remote API, kan du hæve, kreditere og slette betalingerne direkte fra administrationen af PrestaShop. Dermed slipper du for at skulle logge ind i Bamboras administration, hver gang du skal behandle en betaling.

MD5 mode

For at sikre de data, der sendes mellem systemet og Bambora, anbefales brugen af MD5.

MD5 key

Hvis du aktiverer MD5 i Bambora, skal du angive din hemmelige nøgle (den, som du også har angivet i din Bambora-administration). Det er vigtigt, at du angiver nøglerne nøjagtigt (husk store og små bogstaver), så de er helt ens i de to systemer.

Group

Med Bambora kan du gruppere betalinger i forskellige grupper. Det er endvidere muligt at begrænse adgang for brugere i Bamboras administration til specifikke grupper. En gruppe er blot et navn/streng. Ønsker du ikke at anvende gruppering, skal feltet blot være tomt (standard).

Auth Mail

Dette gør det muligt at modtage en e-mail, hver gang en betaling gennemføres. Ønsker du flere modtagere, skal du separere adresserne med semikolon (;). Ønsker du ikke at anvende denne service, så efterlad blot feltet tomt.

Add transaction fee to shipping

Sættes denne til Yes, vil transaktionsgebyret blive pålagt ordrens leveringsomkostninger.

Instant capture

Betalingen hæves med det samme. Denne indstilling må kun benyttes, hvis kunden modtager sine varer med det samme.

Own receipt

Her vælger du, om du vil bruge din egen kvitteringsside ved gennemført køb. Den skal defineres i PrestaShop.

Use Google Pageview Tracking

Vælg, om du vil benytte Google Analytics til at føre statistik på siden.

Enable Invoice Data

Sæt denne til Yes, hvis du vil tilbyde fakturabetaling, fx Klarna, eller digitale kvitteringer fra Kvittering.dk.


De nævnte funktioner er indbygget i PrestaShop-modulet, men du kan bruge alle de funktioner, Bambora understøtter. For at gøre det, skal du definere de relevante parametre i modulfilerne. Se listen over alle tilgængelige parametre her.

3. Behandling af betalinger fra PrestaShop

Med Bambora-modulet kan du behandle betalingerne direkte fra PrestaShop – uden at logge ind i Bamboras administration.


For at aktivere behandling af betalingerne fra PrestaShop, skal du finde modulets indstillinger i PrestaShop-administrationen og sætte Remote API til Yes.


Behandling af betalingerne fra PrestaShop hedder i Bamboras administratione API/Webservices.


Bemærk, at når denne indstilling aktiveres i PrestaShop, skal den IP-adresse, som PrestaShop-systemet befinder sig på, registreres i Bambora-administrationen. Dette gør du her: API/Webservices -> Adgang.


Når en transaktion for en ordre skal hæves, angiver du det beløb, som du ønsker at hæve, og trykker på knappen ’Capture’.


Hvis du vil annullere ordren og slette beløbet i Bambora, trykker du på knappen ’Delete’. PrestaShop vil så kommunikere med Bambora og slette transaktionen.


Ønsker du at kreditere et beløb, finder du ordren frem, angiver beløbet, der skal tilbagebetales, og trykker trykkes på knappen ’Credit’.